January 29, 2016

Udfordring: Farve amok

Dette er starten på en lang række af udfordringer til dem der elsker at flette, eller dem der gerne vil lære at flette.

Flette udfordringer er en ide, som min kæreste kom med. Vi elsker begge at følge med i udfordringer på andre områder; fx tegne udfordringer og skrive udfordringer. Derfor foreslog min kæreste at dette også kunne være en god ide til min blog og jeg var fuldstændig enig, det lød som en fantastisk ide. Jeg håber at i vil dele denne entusiasme med mig. 

En udfordring går ud på at jeg stiller en opgave her på bloggen og dem der så vil deltage linker enten til deres egen blog, andet billedformidling eller sender et billede til mig, som jeg så selvfølgelig tilføjer på bloggen.
Udfordringerne vil variere og da jeg ved hvor lang tid det kan tage at flette noget, så starter jeg ud med en tidsfrist på en måned. 

Hele ideen er altså at man bliver udfordret og samtidig får mulighed for at dele, sammenligne, kommentere og få gode råd med på vejen alt sammen centreret på vores fælles interesse for at flette tasker og andre fantastiske ting. 

Februar udfordringen er en udfordring der centrerer om farver.
Nedenunder er der to grupper med seks farver i hver.
Udfordringen går ud på at slå med en terning to gange.
Første gang man slår med terningen finder man det sammen nummer i primære farver, altså den første gruppe, og så har man en farve.
Anden gang man slår med terningen finder man det tilsvarende nummer i supperende farver, altså gruppe to.
Hvis man ikke lige kan finde nogle terninger er det også en mulighed at man lukker øjnene og peger vilkårligt, beder børnene eller andre i nærheden om et tilfældigt nummer mellem 1 og 6. En mulighed er også at bruge en tilfældig tal generator.
Når du står med to farver er udfordringen derefter at flette noget der er kombineret af de to farver. Hvad der skal flettes, hvilke materialer og størrelsen på lapperne er helt op til jer i denne udfordring.

Primære farver
1. Rød
2. Orange
3. Gul
4. Grøn
5. Blå
6. Lilla

Supplerende farver
1. Hvid
2. Sort
3. Grå
4. Brun
5. Sølv
6. Guld

Tidsfristen for at komme med jeres billeder er torsdag d. 25. februar.
Hvis du ikke har mulighed for selv at linke til dit billede, så send billedet til mig i en mail på charmian.delight@gmail.com

Jeg glæder mig til at se hvilke farver i har fået og hvad i får ud af at kombinere dem.


December 30, 2015

Julepynt på falderebet

Selvom julen er ved at være ovre, vil jeg lige nå at snige lidt mere jul ind.

Jeg elsker jul! Derfor blev jeg selvfølgelig noget så begejstret da jeg kiggede rundt på hvad der var sket de seneste to år, i forhold til at flette med papir, og jeg derved faldt over julepynt lavet på denne måde. Der skal gives en kæmpe tak til denne ide, som ikke er min, til Anne ovre på bloggen Design by Anne, jeg er simpelthen faldet pladask for disse små snefnug og julekugler! 



Glæden var da også stor i familien, da jeg for første gang skulle rejse hjem og holde jul og kunne pynte op med disse små vidundere.




Materialerne brugt er alt fra dekorationspapir, gavepapir til gavebånd. Everything goes!

 

Guiden til at lave snefnuggene ligger på Annes blog Design by Anne.

For mit vedkommende bliver det i hvert fald ikke sidste gang at jeg fletter snefnug. Der er allerede givet udtryk for ønsker fra søstrene.

Håber i har haft en rigtig dejlig jul og at i kommer godt og trygt ind i det nye år.

November 29, 2015

Altid savnet. Aldrig glemt.

Hold nu op, 2 år! Faktisk nærmere 2½ år!

Jeg er ikke væk og jeg har ikke opgivet bloggen!

Faktisk har jeg hele tiden haft alle intentioner om at finde min vej tilbage igen. Selvom vejen har været lang og snørklet, ser det ud til at det faktisk nu kan blive en realitet at skrive og dele herinde igen.

Til dem, som plejede at følge med her for 2 år siden, vender tilbage igen og ser ny aktivitet, så vil jeg gerne komme med en lille historie om hvad der har holdt mig væk fra at blogge i så lang tid. Hvis du sidder og er kommet efter nye billeder af fletterier, så må jeg desværre sige at det ikke sker i dette indlæg. Dog har jeg planlagt ting og sager til fremtiden, men bær over med mig, fletterierne tager tid og jeg kan ikke, som jeg kunne dengang, sidde med det i døgndrift. Oveni den mindre tid til det må jeg komme med den erkendelse at jeg ikke kun har udeladt at skrive på bloggen i 2 år, jeg har heller ikke rørt noget som helst flet i 2 år ind til for nogle dage siden. 

Her starter min historie så, den er lidt lang og kun til dem der lyster at kende lidt mere til mig bagved fletteriet. Enjoy.

Fletterierne er noget der ligger mig meget kært, jeg finder dem ekstremt terapeutiske og samarbejdsvillige i den forstand at de giver uanede muligheder i farver, former og funktioner, sky is the limit og puha der har væltet mange ideer rundt i mit hoved, hvilket har været tæt på tortur nogle gange i løbet af disse år. Men jeg var for 2 år siden nået til et punkt hvor jeg begyndte at føle mig gammel i forhold til at jeg ingen uddannelse havde endnu, på trods af uendelige forsøg. Og en uddannelse skal man jo have for at kunne klare sig, det siges der i hvert fald. Derfor måtte jeg tage mig godt og grundigt sammen. Med nye reformer osv. kunne jeg godt se at det snart var min sidste chance, da de satte et max på antal påbegyndte ungdomsuddannelser. Med slid og slæb, nada hobbier eller happy fun time og et kæmpe læs støtte og opbakning fra familien, endte jeg i sommers med en færdiggjort hf, et snit jeg kunne være overlykkelig stolt af og en følelse af at det endelig lykkedes, efter at have været i gang med 7 ungdomsuddannelser og have fejlet hvert eneste forløb. Men hold nu op hvor luften ligesom forlader ballonen, når man har skulle holde sig oprejst i længere tid, uden at kunne nå at trække vejret ordentligt… 

Videre måtte jeg dog, for en studentereksamen er ikke rigtigt noget værd i sig selv og nu var jeg jo lige så godt i gang. 
Jeg har altid haft en interesse for mennesker, dette siges af nogen at komme fra selv at have det svært ved at være et menneske. Om de har ret ved jeg nu ikke rigtigt, men noget med mennesker virkede i hvert fald, som den rigtige retning at stile efter. Jeg var så heldig at jeg på hf endte med at have guden af samfundsfag, som I kid you not samfundsfagslærer, woop! At kalde ham en gud inden for faget virker måske lidt grandiost, men jeg synes ikke selv det er en overvurdering, så bum. Samfundsfag har aldrig sagt mig noget, faktisk var jeg ret ignorant omkring alt det her samfund noget, på trods af en familie der lystigt debatterer dit og dat, hist og her og ud over det hele. På et år fik guden af samfundsfag lært mig alt jeg kunne suge til mig omkring samfundsfag. Han fik faktisk presset så meget viden og interesse ind, at jeg besluttede mig for at det jeg skulle læse efterfølgende skulle være sociologi! 

Jeg er født i Ringsted, opvokset i Ringsted og har altid boet i Ringsted. Dog var jeg ikke interesseret i at studere i København. Eneste anden mulighed var Aalborg, hvilket passede godt overens med at min kæreste oprindeligt er fra Jylland, min mor kommer fra Jylland og derfor har jeg også altid selv haft en interesse for at flytte til Jylland. Altså valgte vi at trække mine noget fastgroede rødder op fra den sjællandske jord og flytte mere eller mindre så langt væk fra det jeg kendte, som vi kunne komme i Danmark. Vi fandt en dejlig lille lejlighed med efterårs og vinterudsigt til fjorden (om sommeren har træerne der står i vejen desværre så mange blade, at man skal knibe øjnene noget sammen for at skimte noget der ligner vand). Men woah, jeg ved godt det bare er en lille fjord og ikke det store hav, men hold nu op, det er en omvæltning at have lige uden for døren når man er vant til jord og asfalt alle vegne. Og så dejligt afslappende sådan noget vand og natur kan virke.

Så her er jeg altså nu, i gang med en sociologi uddannelse, som faktisk ser ud til at give mig mulighed for at genoptage mit fletteri. Med de to bedrollers og store poser fyldt med gavepapir der fulgte med os til Jylland, til min kærestes store ærgrelse, manglede det da også bare. 

Hvis du stadig er med mig så langt, så vil jeg sige tak fordi du tog dig tid til at læse min historie. 
Jeg har som sagt allerede planlagt nogle fletterier der kommer om snart og andre, som stadig bare er ideer der først lige skal realiseres. 

Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel af mit liv hvori der gerne skulle være plads til små pure-joy projekter, som fletterierne er for mig.

July 9, 2013

CandyWrapper : Gift Box

På en lille uge fik jeg bikset denne lille gave æske sammen til en pige der blev student.
/
Took me a little less than a week to put this small gift box together, for a girl who just graduated.














Den var dejligt nok et stort hit, både æske og indhold :)

Håber i nyder det fantastiske vejr vi har.
/
She loved both the box and the content :)

Hope you all are enjoying the summer.

March 25, 2013

CandyWrapper DIY : Flettet skål

Der er blevet spurgt efter en DIY til de flettede skåle jeg har lagt ind.
Det er faktisk enormt simpelt og jeg havde desværre slet ikke tænkt på at tage billeder undervejs, men prøver at forklare den så godt som jeg kan :)

Det handler egentligt bare om at lave en bund og så lave ringe der er bredere og bredere indtil midten og så lave dem tyndere og tyndere igen op mod toppen.
/
After request of an DIY for the weaved bowl I put in.
Its pretty simple and unfortunately I didnt think of taking pictures while I made it, but Ill try and explain.

Forklarer i dybden med denne skål :


Lav først en bund bestående af 6 firkanter der bliver syet sammen. Flapperne til ledene måler 2.5 x 6 cm.
/
First make a bottom of 6 squares sewn together. Paper for the links is 2.5 x 6 cm.


Der skal laves 7 ringe med 88 led i hver. 

1. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 2.5 x 6 cm.
2. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 2.75 x 6.5 cm.
3. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 3 x 7 cm.
4. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 3.25 x 7.5 cm.
5. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 3 x 7 cm.
6. ring fra bunder er lavet af flapper med målet 2.75 x 6.5 cm.
7. ring fra bunden er lavet af flapper med målet 2.5 x 6 cm. 
/
Make 7 rings with 88 links in each.
1st. ring from the bottom measures 2.5 x 6 cm.
2nd. ring from the bottom measures 2.75 x 6.5 cm.
3rd. ring from the bottom measures 3 x 7 cm.
4th. ring from the bottom measures 3.25 x 7.5 cm.
5th. ring from the bottom measures 3 x 7 cm.
6th. ring from the bottom measures 2.75 x 6.5 cm.
7th. ring from the bottom measures 2.5 x 6 cm.


En ting som giver et rigtigt flot resultat og som får den til at holde en bedre form er at det papir jeg har brugt yderst er meget tykt og har et nærmest metallisk lag på sig, det gør det lidt sværere at flette med og i små størrelser er jeg nød til at putte tyndere papir inden i for at kunne bukke og flette papiret sammen.

Håber denne DIY hjalp, ellers kom gerne med kommentarer og spørgsmål så kan det være at jeg kan gøre den bedre :)
/
One thing which gives a really good result and makes the bowl shape nicer is that the paper ive used outside is very thick and almost got this metalic layer on it, it makes it a little harder to weave with in the smaller link sizes and thats why I have to put it together with some thin paper to be able to bend and weave it.

Hope this DIY was helpful, else please comment and ask questions and I might be able to make it better.